Nyheder

Flyvestationens brandfolk blev uddannet i specialfrigøring

En mand som var spiddet fast til en betonvæg af et rundballespyd på en traktor, og en bevidstløs mand i en maskine med valse. Det var bare nogle af de situationer, som brandmænd ansat på Flyvestation Karup blev udsat for, da de i efteråret deltog på et kursus i specialfrigøring. 

specialredning1.jpg

For selv om arbejdspladsen er en flyvestation, handler arbejdet for brandfolkene på flyvestationens Brand og Redning om meget andet om brand i fly og nedstyrtede fly. Flyvestationen fungerer som en lille by, hvor brandfolkene skal være rustet inden for alle opgaver inden for brand og redning.

Derfor blev hele brandstationens mandskab sendt på kursus i specialfrigøring ved Rescue Center Denmark. Her lærte de blandt andet om afstivning i forhold til at sikre ulykkesstedet og hjælpe den tilskadekomne og fastklemte patient bedst muligt i forhold til at sikre, at patienten ikke lider yderligere overlast.

Ud over teori fik brandmændene rig mulighed for at prøve teknikkerne af i praksis. I løbet af to dage skulle de frigøre flere dukker fra ekstreme situationer på Kjærgaard Landbrugsskole. Nogle af øvelserne var direkte overførbare til brandmændenes hverdag på flyvestationen. Det gjaldt blandt andet, da mandskabet skulle redde en bevidstløs mand ud fra en lukket tank med valse.

specialfrigøring3.jpg

 

- Det var en skidegod øvelse, for den kunne ligeså godt være foregået på et fly, sagde en af mændene efter øvelsen.

Andre af øvelserne lå længere væk fra hverdagen. Men principperne kunne de stadig bruge.

- Vi har lært en masse om afstivning og lidt højderedning. Man skal altid sortere i det man lærer på et kursus. Vi har en masse byggeri på flyvestationen, hvor vi skal kunne de her ting, fortæller Simon Reinhard Svane Pein Brannet.

Læs mere om kurset og tilmeld dig her

specialfrigøring5.jpg