Nyheder

Zülau A/S og Rescue Center Denmark indgår samarbejde om markedsføring og uddannelse til brugen af ActSafe Ascender

”Det er en helstøbt løsning, vi kan præsentere for vore kunder”, fortæller Palle Zülau fra Zülau A/S. Zülau har erfaringen med salg og service af ActSafe til bygnings- og vindmølleindustrien. Med etableringen af samarbejdet med Rescue Center Denmark sikres kunderne et professionelt uddannelsessetup med løbende uddannelsestilbud - både hvad angår de grundlæggende færdigheder i brugen af ActSafe og de videregående færdigheder med personløft og adgang til vanskelige steder”.

”Vi er rigtig glade for denne mulighed”, udtaler Bjarne Knudsen, Afdelingschef for Rescue Center Denmark. ”Vi har i forvejen et rigtig godt samarbejde med vindmøllebranchen om GWO Basis Safety Training. ActSafe er en ekstra mulighed for os og for vore kunder”.

Produktet repræsenterer nye innovative muligheder for opgaveløsninger f.eks. i og på vindmøller. Rescue Center Denmark udbyder 2 nye kurser: Materielløft og personløft. Kursusudbuddet er lavet i samarbejde med Zülau og de er anerkendte af producenten.

”Med ActSafe er det muligt at hejse op til 200 eller 400 kg materialer og værktøjer ad gangen op i f.eks. vindmøller eller man kan hejse specialister op til de steder, hvor der er behov for reparation eller inspektion” fortæller uddannelsesleder John Møller Jensen fra Rescue Center Denmark.


Løsningen med Act Safe er sikker og simpel, hurtigt at etablere, så man kan komme hurtigt i gang med arbejdet. Der kan være mulighed for at hente gode rationaliseringsgevinster ved anvendelse af ActSafe løsninger.


Faktabokse
ActSafe fås i såvel en batteridrevet som en benzindrevet udgave. ActSafe har været på markedet siden 1997 og er en gennemprøvet og sikker løsning til mangeartede løfteopgaver.

ActSafe ascenders arbejder med en trinløs løftehastighed på op til 24 meter pr. minut, kan trådløst fjernstyres og genoplader batteriet under nedfirring.

Der udbydes to kurser: Løft af materiel og værktøjer op til 200/400 kg og kursus i personløft til vanskeligt tilgængelige steder. Rescue Center Denmark er anerkendt af ActSafe Sweden som træningsudbyder.

For yderligere oplysninger kontakt:
Palle Zülau: ++45 4020 5107
John Møller Jensen: ++45 3046 4880